Her står jeg så umiddelbart foran et problem; For kan man kalde en bog for en semi-romantisk, historisk spændingsromans-krimi?
Bogen baserer på Shakespeares „Romeo og Julie“ eller rettere på myten bag den kendte historie. Så der er lagt et godt grundlag for en rigtig romantisk fortælling. Men Fortier klarer at komme igennem bogen uden at drive over i det pladder-romantiske og uden at romancen og spændingen kommer i vejen for hinanden.
For spænding er der masser af, når bogens hovedperson i nutidens Siena prøver at finde ud af, hvordan hendes egen fortid, og for den sags skyld også fremtid, hænger sammen med de to rivaliserende familier i Shakespeares store værk. Og spændingen er heller ikke mindre, når vi følger datidens Julietta i middelalderens intrigante Siena.
Flere gange imens jeg læste, var jeg overbevist om, at nu vidste jeg hvordan den ville ende. Men…Wups! tog bogen en drejning, jeg i hvert fald ikke havde regnet med. Det var først da jeg havde læst slutningen, jeg virkelig vidste hvordan det kom til at gå J
Så som du nok har regnet ud på nuværende tidspunkt, er det en bog jeg varmt kan anbefale til alle, der er til en rigtig god og velskrevet genre-blanding.
Læs evt. mere om bogen her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar