Jeg læser normalt ikke særligt meget lyrik. Ikke fordi jeg ikke kan li' det, men fordi jeg synes, det er svært at gennemskue, hvad det er værd at gå i krig med.
Men for nogle uger siden anbefalede en kunde mig at læse Inger Christensens "Sommerfugledalen". Og det gjorde jeg så, selvfølgelig!
Og jeg synes det var rigtig smukt! Jeg vil ikke rode mig ud i en lang analyse eller interpretation af digtet, da jeg tror at ens egne erfaringer farver rigtig meget af på et digt. Men jeg kan sige så meget, at Inger Christensen har et helt særligt billedsprog.
Så "Sommerfugledalen" kunne måske være et kig værd, på en trist og grå efterårs-eftermiddag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar